Min favorit morgenmad for tiden.

Kender I det at have facader? Vi i klæder os alle forskellige roller i hverdagen, alt efter hvad vi skal.. Det kan være i vores job, som kunde ved frisør, besøg hos tandlægen, at være forældre, kæreste, veninde, osv osv. Så er det en rolle, rollen som ligger dig naturligt, som du tildeler dig selv som en facade? Jeg er sindsyg go til de facader… De facader som ud af til skal se ud som om alt er fint. Eks. lige før jeg stoppede som selvstændig frisør, kunne jeg godt klare mit job, imens jeg skreg indvendigt, for så efter…

Jeg kæmper med en ualmindelig træthed for tiden, for ikk at nævne min daglige hovedpine har budt på flere migræneanfald og i guder hvor er jeg bare træt af, at gentage mig selv omkring det. Nå men det er jo sådan det er og det har altid betydning for mig og min kost.. rygraden har simpelthen været forsvundet i grønsagsafdelingen i supermarkedet. Både fordi jeg for nogle sindsyge gravnings når jeg syntes det er synd for mig og så køre jeg bare det forkerte ind, samtidig kan det også være modsat, at jeg intet for spist fordi jeg har kvalme,…

Er det her du tænker lidt mere over året der er gået ? Jeg har de senere år mærket på mig selv, at feks nytårsaften har en lidt større betydning for mig end som så. Ikk i forhold til hvad der sker, og hvad der skal indtages af gode smagsoplevelser, eller om der sker et festligt fyrværkeri. Det er mere den der følelse af at reflektere, og ikk mindst kunne slå en streg for året der er gået. – Tænke tilbage på alt det gode, sjove, triste, dårlige, som året har givet os til, at vi ku tage ved lære…

Det gør jeg Altså forstå mig ret Det tager tid, meget tid at lære hvor ens egne faldgrupper er, og så derfra at ku styre det. Mit er brød. Ååårh jeg elsker brød.. og jeg spiser det bestemt også men ikk hver dag. Min faldgruppe er ndtop ved brød, hvis jeg spiser det ene og alene til morgenmad.. -altså du ved, sådan en frisk franskbrød mad med syltetøj….. og kun det. Så kan jeg på forhånd sige, at så ender min dag med meget stor sandsynlighed i en gang crawings og hvor jeg overfalder min søns snack skuffe. For ikk…

At rumme sig selv og vælge sig selv er en dyb og ofte livsændrende proces, der kræver mod, selvrefleksion og i den grad accept af, at det er okay at fejle. Og indse at det også er en lærings proces som tager tid.. lang tid. Vi bliver bombarderet med forventninger fra samfundet, venner og familie mm – og ikk mindst os selv.. og måske er det i grunden os selv der til tider skruer det i helt i vejret fordi vi vil leve op til det? Og alt det vi ser i bladene, og som omverden “fortæller” os ? –…

Kender I det at have en siddende på skulderen ?Altså en mini dig selv ?Jeg har en, en som på ingen måde formår at tale pænt til mig når det handler om min krop og vægt.Stemmen kan mange gange sige : “Flot, bravo – Det er jo som om du har smidt kampen med vægten ud igennem kloakken sammen med lokumspapiret, som var det ikke vigtigere “ Ja de tanker har jeg, og også selvom jeg alligevel taber mig. Jeg skal nok dunke mig selv oveni hovedet, og tiltider miste troen på at det skal lykkes. For hvorfor skal det lykkes…